Udbredelse i befolkningen
Socialfobi er en hyppig angstlidelse. Epidemiologiske undersøgelser fra vestlige lande viser, at op mod 7 % (tal fra WHO) døjer med socialfobi. Flest debuterer i teenagealderen og problemet er næsten lige hyppigt hos piger som hos drenge.
Symptomer
Ved socialfobi frygter man oftest situationer hvor man skal præstere i en social sammenhæng og andre kigger på én. Grunden til man er bange er, at man frygter at komme til at:
- Rødme
- Svede
- Ryste på hænderne
- Skulle på toilettet
- Få kvalme og følelse af skulle kaste op
Man frygter altså nogle reaktioner fra kroppen, reaktioner som andre kan se på én (rødmen) eller på anden vis kan opdage (svedigt håndtryk). Det er det autonome nervesystem der regulerer aktiviteten i svedkirtler, blodkar, lukkemuskler i tarm m.m.
Nogle mennesker har et mere reaktivt nervesystem end andre, og kan derfor komme i det dilemma at deres krop ’overreagerer’, selvom de måske ikke frygter selve det de skal præstere (at holde et foredrag fx) mere end så mange andre. Det kunne forklare, at en del personer med socialfobi søger behandling hos kirurger og ikke hos psykologer eller psykiatere. De oplever, at hvis blot de kan forhindre rødmen eller sveden er deres problem løst. Nogle kirurger tilbyder behandling i form af overskæring af de specifikke nerver der regulerer sved i håndflader og rødmen af ansigt. Det er ikke altid uden følgevirkninger at blive opereret, nogle oplever fx at de begynder at svede endnu mere end før, blot andre steder på kroppen.
Det er ikke unormalt at være optaget af hvordan man ’virker’ i samvær med andre! Vi vil alle gerne fremstå som nogen der har ’styr på tingene’. Når ens krop viser tegn på ophidselse og nervøsitet i en almindelig social situation, kan man nemt komme til at forestille sig at andre har tanker om hvorfor og om der er noget galt. Især hvis man som barn er blevet drillet, er der ikke noget at sige til at man er havnet i en ond cirkel af bekymring og angst over ikke at kunne ’styre’ kroppen. Jo mere man frygter noget skal ske, jo mere ’tænder’ kroppen, jo mere rødmer, sveder, ryster man.
Specifik og generaliseret socialfobi
Specifik socialfobi er betegnelsen man bruger, når der kun er enkelte situationer, der udløser angsten. Ved generaliseret socialfobi vil mange sociale sammenhænge udløse angst.
Hvis man er bange for at svede vil man frygte situationer hvor man sidder tæt og kan blive varm fx af mad og vin, samt situationer hvor man kan risikere at skulle give hånd.
Ved angst for rødmen er det alle former for samtale hvor man gerne vil være populær og gøre sig godt, som angsten har bredt sig til.
Reaktioner
Reaktionen på angsten er at forsøge at skjule, man er angst. Det kan gøres på mange måder:
Liste over almindelige former for sikkerhedssøgende adfærd
- Tage beroligende medicin, en drink, hash – dulmer det autonome system
- Prøve ikke at vække opmærksomhed ved at sige mindre
- Prøve at skjule ansigt, f.eks. med håret
- Prøve at skjule sved med bestemt tøj
- Skjule rødmen med svær make-up
- Prøve at ’kontrollere sin adfærd’
- Holde hårdt på glas og bestik
- Undgå de mennesker man synes virker interessante og derfor gør en mere opsat på at virke godt osv.
Udover sikkerheds-søgende adfærd i sociale situationer, er det væsentligt at huske, at undgåelse er den basale reaktion ved alle angstlidelser og medfører, at man får tendens til at isolere sig fra andre og får indskrænket sin livsudfoldelse.
Ledsagesygdomme
Som ved de andre angstlidelser er der en fare for at udvikle misbrug af alkohol eller andre former for rusmidler, fordi man bedre kan opsøge og blive i sociale situationer, når man har ’medicineret sig selv’.
Behandling
Psykologisk behandling med kognitiv adfærdsterapi anbefales til socialfobi (Retningslinjer for behandling af angstlidelser hos voksne, downloades på www.SST.dk). Effekten af behandlingen er ofte god. Mennesker med socialfobi mangler ikke sociale færdigheder, men har brug for at lære at acceptere deres kropsreaktioner og at opdage at andre ikke er så optaget af det som de selv er.
Grunden til at socialfobi ikke forsvinder med tiden, skyldes den sikkerhedssøgende adfærd med at skjule angsten. Det vil sige, at man aldrig finder ud af, at der ikke indtræffer en katastrofe, selvom andre sagtens kan se at man rødmer, ryster eller sveder. Man får med andre ord ikke ’aflært’ sit angstrespons. Derimod vedligeholder man sin angst, når man forsøger at skjule den, og man tænker fx: ”Hvis ikke jeg havde været tavs, havde de andre fundet ud af, at jeg rødmede lige der hvor Anette fortalte om ….”. Man bekræfter dermed overfor sig selv, at der er god grund til at være angst – og angsten fortsætter uforandret.
Imidlertid er det ikke realistisk at voksne tænker meget negativt om andre der fremstår nervøse. Hvis man spørger: ”Hvad ville du selv tænke, hvis du hørte at nogen rystede på stemmen eller rødmede”? Så svarer de fleste: ”Jeg føler med den anden, håber han klarer den, føler sympati, vil gerne være imødekommende.”
Altså tænker de fleste ikke foragteligt og nedgørende om en person, der udviser tegn på nervøsitet.
Der findes endnu kun få undersøgelser af, hvor godt behandling med medicin virker, men de foreliggende undersøgelser tyder på, at antidepressiv medicin af typen SSRI eller SNRI, kan bedre symptomerne. Betablokkere, en type hjertemedicin der ofte bruges kortvarigt ved svær eksamensangst, er ofte også hjælpsomt når man skal have brudt den onde cirkel.
Litteratur
Gillian Butler: At overvinde socialangst og generthed. (Guide til selvbehandling af socialfobi), KLIM 2002.
The Shyness and Social Anxiety Workbook for Teens: CBT and ACT Skills to Help You Build Social Confidence (Instant… by Jennifer Shannon LMFT, Doug Shannon and Christine Padesky (Jun 1, 2012), Købes fx via Amazon.com.
Martin Stiefenhofer: Mit barn er bange. 55 tips til forældre med ængstelige børn, Lamberths Forlag 2002.
Cheryl Benard, Edit Schlaffer: Ensomme Cowboys- drenge i puberteten, Borgen 2002.