ADHD hos voksne

Hvad er ADHD?

ADHD er den engelske forkortelse af Attention Deficit Hyperactivity Disorder dvs. opmærksomheds’mangel’ og hyperaktivitetsforstyrrelse. ADHD dækker over en række symptomer, som man har diagnosticeret og behandlet hos børn siden 1960’erne i USA. ADHD er ikke en psykisk sygdom som sådan, måske skal vi snarere forstå det sådan, at vore hjerner er genetisk ‘wired’ forskelligt fra starten – at mennesker med ‘ADHD-hjerner’ har særlige fortrin i bestemte situationer . Det medfører automatisk at man oplever ulemper hvis rammerne man skal indgå i ikke passer til ens særlige kompetence profil.

Når man læser om symptomerne ved ADHD hos voksne vil de fleste mennesker tænke, at de genkender det fra sig selv. Hvis man fx er meget træt, kan man have svært ved at tage sig sammen til almindelige hverdags pligter. Ved ADHD hos voksne er det anderledes: man har i princippet ikke svært ved at gå i gang med ting – man får blot ikke fuldført opgaverne. På grund af mindre arbejdshukommelse og impulsivitet bliver man let afledt fra det man er gået i gang med – og glemmer at komme tilbage og fx støvsuge færdig, gøre opvasken færdig, komme til tiden i børnehaven og hente sit barn osv. osv. Man har svært ved at holde fokus og svært ved at holde styr på tiden og hvad det er man er begyndt på!

Alment om kognitive funktioner
Hjernen organiserer og bearbejder konstant de sanseinformationer vi modtager fra vores egen krop og fra verden omkring os. ‘Kognitive funktioner’ er en samlebetegnelse for en række mentale processer, som vores hjerne anvender i bearbejdningen af de stimuli vi modtager via øjne, ører, næse, berøring, smag, indefra kroppen (balancesans, signaler fra muskler og led, blære, mave osv.).

Tre former for kognitive funktioner er centrale:

  • opmærksomhed/koncentration
  • indlæring og hukommelse
  • de eksekutive funktioner – at udføre en handling man har tænkt og besluttet.

Forskellige måder at være opmærksomhedsforstyrret på:
ADHD ikke har noget med intelligens at gøre og de fleste med ADHD er normalt begavede. Men fordi et vigtigt kernesymptom ved ADHD er, at man altid har husket ret dårligt, har mange forklaret det for sig selv med ’dumhed’. Et andet kernesymptom ved ADHD er at man let afledes og distraheres af ting der sker omkring én. Man får derfor ikke altid lyttet efter, man afbrydes i sin læsning og ens adgang til at modtage information lagre den i arbejdshukommelsen er nedsat. De vilkår vi lever i i et moderne samfund, hvor man fra 6 år og det meste af opvæksten bare skal sidde stille og lytte – er derfor særligt belastende for mennesker med denne ’neuroprofil’.

Ved ADHD har man altså en sanse-bearbejdnings proces, der ikke fungerer optimalt med mindre nogle helt bestemte betingelser er til stede. Hvis der sker for lidt /der er for lidt variation, bliver man rastløs, irritabel og keder sig bravt. Mange ved da også med sig selv, at hvis de skal have det godt, skal de ud og have et aktivt arbejde med ’her og nu’ opgaver. At kede sig i skolen er ikke i sig selv et tegn på ADHD! Meget begavede og måske lidt ‘nørdede’ børn og voksne keder sig også – men ikke på samme måde. De vil typisk finde god beskæftigelse ved at sidde og tænke på de emner der optager dem og fremstå fraværende, fordi de er så opslugt og overfokuserer på deres eget indre univers. Der er derfor ikke egt. nedsat evne til at koncentrere sig sådan som ved ADHD, de koncentrerer sig blot ikke på det læreren har bedt dem om!

Nedsat eksekutivfunktion
Ved ADHD hos voksne er det ikke længere skolen med ’kedelige’ timer der er udfordringen. Ved ADHD hos voksne har man typisk svært ved at passe de hjemlige rutineopgaver. Mange finder arbejde som passer godt til deres behov for at gøre ting sammen med andre  og derfor kan hjemmet og de pligter der følger med  være en større udfordring end at være på jobbet når man har ADHD. Man prioriterer typisk de gode, spændende oplevelser først og udskyder det mindre spændende og tænker at man ’nok skal få det gjort’ senere på dagen. Men man overvurderer typisk hvad man kan nå på en dag!

Til sidst når fx alt tøj er snavset, bruger man en hel dag på at vaske. Ved ADHD har man ikke rutiner, der sikrer at man løbende får håndteret de tilbagevendende ugentlige opgaver. Især kvinder med ADHD lider under hjemlige pligter. På arbejdspladser er det ofte alt det ’udenom’ kerneydelsen der belaster én. At skulle registrere det man gør, skrive notater, bogholderi og regnskab – papirarbejde er plagsomt for de fleste mennesker. Men ved ADHD er man mere afhængig af hjælp fra andre end de fleste, til gengæld taler man ofte mere impulsivt og åbent om sig selv end mange andre og har derfor ikke så svært ved at mobilisere hjælp – hvis man har et netværk der kan hjælpe!.  

Hyperaktivitet og impuls
Hyperaktivitet ses i form af rastløshed, foretagsomhed og indre uro når man fx skal vente og der ikke ’sker noget’. Hyperaktivitet kan også vise sig ved overdreven snakken om stort og småt, man afbryder og venter ikke på at det er ens tur til at sige noget. Især hos piger kan dette være et hyperaktivitetssymptom.

Impulsforstyrrelse er ikke lige udtalt hos alle. Man impulskøber fx ting man ikke har råd til og i de sværere tilfælde er unge blevet lokket ud i en kriminel løbebane. Det er svært ikke at handle på dét der falder én ind. Det er samtidig en positiv egenskab at nogle er beslutsomme, ‘modige’ og tør kaste sig ud i noget nyt, selvom alt ikke er nøje tænkt igennem. Ved ADHD glemmer man hurtigt situationer ikke gik helt som de skulle. Ens nære er ofte mere bekymrede for én – end man selv er!

Udredning og behandling
Diagnosen stilles ved samtale hos speciallæge i psykiatri og skal baseres på oplysninger fra en selv, men så vidt muligt også fra forældre eller andre der har kendt en længe https://spillemaskiner.me/casino-spil/spilleautomater/ . Der er desværre ingen objektive undersøgelser såsom blodprøver, hjernescanninger eller neuropsykologiske tests som man med 100 % sikkerhed kan stille diagnosen med. Der findes nogle tests der kan pege på om man udfører handlinger på en ’adhd måde’, fx D2 testen eller ’TOVA’ testen.

Andre tilstande, såsom autisme spektrum forstyrrelser (ASD), giver også anledning til problemer med at udføre daglige opgaver., man kan derfor ikke være sikker på at ens symptomer skyldes ADHD, før man nøje får undersøgt hvad der ligger bagved.

Især blandt personer der genkender sig som ADD eller ’stille ADHD’ – dvs. når der ikke har været tegn til hyperaktivitet i barndommen, er også plaget af neurokognitive vanskeligheder som udefra kan tolkes som ADHD. Ved højt fungerende autisme (særligt sensitive personer) lider mange under, at de har svært ved alle skift af aktivitet fx svært ved at komme igang med at udføre daglige pligter, svært ved at skulle ud til sociale sammenkomster m.m. Fordi ens sanser overstimuleres udtrættes man og udskyder daglige pligter og opgaver. Grubleri, detaljefokus (hyperfokusering) og præstationsangst er karakteristisk for det mange kalder  ’ADD’, men som nyere undersøgelser peger på skyldes autismetræk og høj sensitivitet. 

Behandling af ADHD hos voksne er medicinsk behandling samt træning af færdigheder i at håndtere hverdagen – hvis man fortsat har problemer som medicinen ikke kan afhjælpe.