Depression

Arv og miljø
Kognitiv Adfærdsterapi tager udgangspunkt i den måde, vi mennesker indlærer ny viden og tilpasser os omgivelsernes krav på. Indlæringspsykologien viser, at vi fra fødslen forsøger at tilpasse os de omgivelser og mennesker – det miljø – vi vokser op i som børn. Dette miljø kombineret med vores gener – de træk vi arver fra vores forældre – kommer til at være afgørende for hvordan vi tænker om os selv og hvad vi forventer af andre mennesker.

Afhængigt af hvad vore forældre har haft af forventninger og krav til os, vil vi under opvæksten have lært en måde at håndtere disse krav og forventninger. Barnet tilegner sig en “strategi”, for at leve/overleve i det miljø det er født ind i.

Opmærksomme børn
Hvis man som barn har været meget opmærksom på forældrenes behov, kan det have medført, at man nærmest af sig selv hele tiden har prøvet at “hjælpe” mor eller far mest muligt, uden at forældrene egentlig har været særligt strenge i deres krav eller måske har lagt mærke til det. Man har været et “nemt” barn.

I andre tilfælde kan en forælder have været meget perfektionistisk og være blevet sur, vred eller hidsig, hvis ikke tingene var som de syntes, hvilket vil gøre at man som barn vil søge at sikre sig mod forældrenes vrede og tilpasse sig kravene – eller gøre oprør. Barnet vil kunne opleve sig uelsket, hvis ikke kravene opfyldes.

Hvordan tænker vi om os selv?

Det har vist sig at mennesker med depression har nogle bestemte karakteristiske depressive tanker. Aron T. Beck var den amerikanske psykiater som startede kognitiv behandling af depression i 1960’erne. Han opdagede, at det var karakteristisk for deprimerede patienter at have den type tanker som fremgår af figuren.
 

Dét der afgør, hvornår et menneske eventuelt får en depression, afhænger af hvilke grundlæggende tanker, man har opbygget om sig selv under opvæksten.

Dette kan vises med et eksempel:
Karen har altid været meget effektiv og dygtig til sit job i kantinen. Hun har været på den samme store arbejdsplads i 20 år og er meget afholdt. Hun hjælper altid sine kolleger. Hun kan godt mærke alderen begynder at trykke – det er blevet hårdere at holde tempoet, men alligevel sparer hun ikke sig selv. Derhjemme har hun også altid sat en ære i at have maden klar til mand og børn og sørget for at der var rent og pænt.

En dag skal Karen hente nogle kasser med kaffe ned fra en hylde. Det er store kasser og hun taber den ene ned over sig og får en rygskade. Hun går til behandling, har fortsat smerter og er nødt til at sygemelde sig. Efter nogle uger med smerter og udsigt til ,at det måske ikke helt retter sig, får Karen en svær depression.

Hvorfor får Karen en depression?

Når man spørger Karen om, hvordan hun ser sig selv, og hvad hun kan forvente sig af selv og andre, kommer det frem, at hun er vokset op med at skulle hjælpe meget til hver dag derhjemme på grund af sin mor. Karens lillebror skulle aldrig hjælpe.

Karen er vokset op med en antagelse om, at “for at være god nok skal jeg hjælpe til“. Bagved denne tanke ligger derfor også, at “hvis jeg ikke hjælper til, er jeg ikke god nok“.

Konsekvensen af ikke at være “god nok” vil typisk være at frygte udelukkelse, afvisning og isolation. Når man er et barn, er dette meget farligt – man er jo afhængig af at ens voksne vil elske én og tage sig af én. Man er derfor meget motiveret for at “passe ind”.

At Karen nu har fået dårlig ryg betyder, at den strategi hun har udviklet som barn og beholdt livet igennem – at være overmåde hjælpsom for at andre (mor) skal holde af hende – ikke kan bruges. Karen kan ikke længere være hjælpsom som før.

Karen er nødt til at bede om nedsat tid. Hun kan næsten ikke holde ud at tænke på, at hun nu måske belaster sine kolleger, fordi hun ikke kan tage fra som før og går tidligere fra arbejdet. Hun får panikangst på arbejdet, fordi hun føler sig så stresset af ikke at føle at hun ikke slår til. Karen vil typisk også kunne finde på at belaste ryggen for meget eller på anden måde ikke respektere, at kroppen nu har brug for at blive passet på. Frygten for ikke at leve op til sin sædvanlige standard vejer tungere end kroppens behov og forlænger rygsmerterne.

Grundlæggende antagelser der gør os sårbare
Mange mennesker har antagelser om sig selv, som gør dem sårbare for at udvikle en depression, hvis de bliver forhindret i at bruge deres sædvanlige strategier i tilværelsen. Man kan således godt være sårbar for depression uden nødvendigvis at udvikle den.

Sammenlignet med Karen ville en person der var vokset op med forældre som var gode til at bede konkret om hjælp – uden at man som barn skulle aflæse forældrenes humør og behov – synes det var helt i orden at gå på nedsat tid og få kollegerne til at hjælpe. Der ville være indbygget en antagelse om, at “andre beder om hjælp, når de har brug for det, og det må jeg også gerne. Hvis mine kolleger har brug for hjælp, vil de sige det. Når de ikke siger noget, er det ikke fordi de går og tænker, at jeg er belastende for dem.” En sådan person ville nok også i højere grad have fået mand og børn til at hjælpe med det daglige i hjemmet end Karens familie.

I Kognitiv Adfærdsterapi siger man at:

        Det er ikke begivenheden i sig selv der nødvendigvis er frygtelig
                – det er måden, man tænker om den.

Dette forklarer hvorfor små ubetydelige hændelser kan udløse depression hos nogle mennesker. Når deres læge, eller venner spørger dem, hvorfor de er blevet deprimeret, vil mange svare, at det ved de ikke, – fordi det ikke giver mening for dem selv, at relativt små hændelser udløser depression.

Hvordan kan det være, at Karen ikke har fået et mere nuanceret syn på sig selv gennem livet? Fordi Karen automatisk har videreført sin overhjælpsomme tilgang til andre mennesker. De fleste mennesker synes, det er dejligt når en person er meget hjælpsom og arbejdsvillig, og på arbejdsmarkedet er det jo også noget, der er positivt. Den strategi Karen har, er derfor ikke én som andre vil presse hende for at ændre.

Derfor har Karen egentlig aldrig opdaget at andre også vil kunne lide hende, selvom hun er knap så hjælpsom og andre kan godt lide at hjælpe hende, ligesom hun kan lide at hjælpe andre. Man kan sige, at hun aldrig har fået udfordret sin antagelse om, at hun skal være hjælpsom, før nu hvor hun har fået dårlig ryg.

Alle veje fører til Rom:
        “Alle vanskeligheder som mennesker ikke kan finde en løsning på fører til depression.”

Depressioner ligner hinanden meget hos forskellige mennesker. Man kan sige, at så længe man kæmper for at løse sine problemer, er man egentlig ikke deprimeret. Det er først, når man føler at alt er prøvet, og lige meget hjælper det – at den depressive tilstand opstår. Følelsen af håbløshed tager over, og man holder op med at kæmpe. De symptomer der er på depression, afspejler denne opgivenhed.

Den Kognitive model på depression

Grundlæggende antagelse som jeg gør til min livsregel:
        “Jeg skal klare alting perfekt, ellers har ingen respekt for mig”


Heraf opstår de depressive symptomer: 

  Følelser: Nedtrykthed, skyld, skam, angst, vrede
  Krop: Dårlig appetit, dårlig søvn, manglende lyst
  Tanker: Grublen, ubeslutsomhed, manglende koncentration, selvmordstanker
  Adfærd: Lavere aktivitetsniveau, social tilbagetrækning, manglende interesse, overvældet af de daglige opgaver, apati, ingen glæde ved tingene

 

For at behandle en depression skal man derfor ind og undersøge de antagelser personen har og hjælpe personen med at få nogle mere realistiske antagelser, som er tilpasset livet nu og de mennesker der er omkring dem nu.

Det er altid svært at skulle ændre sin måde at tænke på og at se omgivelserne på og derfor er en del af den kognitive behandling også at begynde at afprøve ny adfærd: At undersøge hvad der sker når man begynder at ændre sine strategier og få mere “rum” til sig selv, få mere fleksible og nuancerede måder at håndtere dagligdagens situationer på. Når man forstår hvad der gør én deprimeret og begynder at se en mulighed for at gøre tingene på en anden måde letter depressionen.

Angstlidelser til grund for depression
Det er ikke ualmindeligt, at depression er noget man har oplevet før, og nogle mennesker oplever sig “kronisk” deprimerede.

Man er begyndt at fokusere mere på, at mange med depression, både kvinder og mænd, kan have en tilgrundliggende “skjult” angstlidelse i form af Generaliseret angst (bekymringsangst) eller Socialfobi (se evt. disse tekster). Hvis man har en angstlidelse uden at være klar over det, vil det kunne være med til at forhindre gentagne depressioner at behandle socialangsten eller bekymringsangsten.

Visse sygdomme skal udelukkes
Nogle sygdomme kan vise sig som depression, fx for lavt stofskifte pga skjoldbruskkirtlen. Det kan være relevant at få undersøgt sit stofskifte i forbindelse med behandling for depression. Derfor er det altid en god start at tale med sin praktiserende læge.

Medicin
Medicin og Kognitiv Adfærdsterapi er godt hver for sig og sammen. Mange vil have god hjælp af medicin i starten, hvor der er svært at finde energi til at gå til samtalebehandling. Men det er under alle omstændigheder vigtigt, at man får en forståelse af, hvorfor man er deprimeret, og hvad man kan begynde at gøre anderledes.

Mindfullness til forebyggelse af en ny depression (efterbehandling)
Man forsker i, at forbedre depressionsbehandlingen både medicinsk og terapeutisk. Aktuelt undersøger forskere om mennesker med tilbagevendende depression, har gavn at at lære at håndtere deres negative måde at tænke på, ved en særlig metode som hedder “Mindfullness”.

Visse mennesker med depression vil opdage, at deres negative tanker meget let dukker op igen – også selvom de efter Kognitiv behandling indser, at der ikke egentlig er nogen grund til det. Man kan sige at de gennem mange år har været vant til at negative tanker er tilstede og gør livet “gråt”.

Teorien bag Mindfullness går ud på at træne den enkeltes opmærksomhed og evne til at kontrollere egen opmærksomhed. Hvor man i Kognitiv Adfærdsterapi undersøger og ændrer automatiske tanker og antagelser, vil man i Mindfullness lære at lade de evindelige bekymringstanker fare – lade dem være uden at lade sig gå på af dem på samme måde som før.

Et billede af det kunne være:
Forestil dig at dine tanker er biler, og at du står ude på motorvejen og hele tiden lader bilerne køre ind i dig. Du skal nu forestille dig, at du i stedet for at stå midt på motorvejen lærer at stille dig ud i siderabatten. Bilerne er der stadig – men du lader dem køre forbi. Det at lade “bilerne” – tankerne være, ikke at prøve at få dem til at stoppe, vil være gavnligt for at forebygge nedtrykthed og evt. nye depressioner.

Mange med letvakte negative tanker kan have gavn af at fortsætte medicinsk behandling mod depression, da det er med til at der opstår knap så mange negative tanker, og der er mere ro i kroppen.

Litteratur
Fennell, Melanie: Kognitiv Adfærdsterapeutisk Depressionsbehandling, del 1 brugsbog til terapeuten, del 2 brugsbog til patienten, Dansk Psykologisk Forlag 1998.
David servan-Schreiber: Behandling af stress, angst og depression uden medicin eller terapi. Gyldendal 2004.
Kabat-Zinn: Full Catastrophe Living, 219,00 kr. Atheneum
Based on Dr. Jon Kabat-Zinn’s renowned mindfullness-based stress reduction program, this book shows you how to use natural, medically proven methods to soothe and heal your body, mind and spirit.