Sygdomsangst – Hypokondri

Udbredelse i befolkningen
Der foreligger undersøgelser af forekomsten af psykiske lidelser blandt patienter, der opsøger den praktiserende læge. Tal fra disse undersøgelser viser, at ca. 1 ud af 100 lider af sygdomsangst. Der er flere kvinder end mænd, der lider af sygdomsangst.

Symptomer
Hypokondri er en angstlidelse, hvor man er overopmærksom på kroppen og kropslige symptomer. Normale intermitterende fornemmelser i kroppen, oppustet mave, jag eller stik hist og her, muskelspændinger, der medfører smerte i skulder eller arm, kortvarigt jag i et øre, hovedpine etc tolkes som tegn på alvorlige fremadskridende fysiske sygdomme såsom tarmkræft, sclerose, hjertelidelse, hjernesvulst etc. De fleste går til læge for at blive undersøgt og falder herefter kortvarigt til ro. Angst fremkaldes typisk, hvis man hører eller læser om nogen, der er blevet alvorligt syg eller er død af en speciel sygdom. Man begynder at lede efter ‘tegn’ i kroppen på, at der er noget galt, det udløser på ny angst, og man må igen til læge og ønsker undersøgelse.

For at opfylde diagnosen i Danmark skal man:

  1. Gennem mindst 6 måneder have frygtet en alvorlig navngiven fysisk sygdom eller vedvarende være optaget af påstået deformitet.
  2. Optaget af frygten for sygdom. Og det man mærker i kroppen er ubehageligt eller virker forstyrrende i dagliglivet og fører til undersøgelse og behandling.
  3. Man kan kun forbigående acceptere forsikringer om, at man ikke fejler noget.
  4. Symptomerne optræder ikke kun i forbindelse med anden psykisk lidelse

 
Reaktioner
Når man lider af hypokondri, har man tendens til igen og igen at ‘mærke efter’ det sted i kroppen, hvor man frygter, der er noget galt. Man har fundet ud af, at i det øjeblik man koncentrerer sin opmærksomhed på en bestemt kropsdel, så ændrer ens fornemmelse af kropsdelen sig.

Et lille eksempel:
Prøv mens du sidder her og læser at stoppe op….og koncentrere dig om din højre storetå. Sid lidt og ‘mærk’ den.

Hvad sker der?

Mange oplever, at det ’spænder’ mere i tåen, når man tænkte på den. Lagde du overhovedet mærke til den anden tå, den venstre? Det har de fleste ikke gjort.

Med andre ord: Når man hele tiden tjekker om der er noget underligt i en bestemt del af kroppen, vil selve opmærksomheden forlede en til at tro, der er noget galt. Det er denne tjekke-adfærd, der er med til at opretholde den onde angstcirkel ved hypokondri. Man går hyppigt til læge. Man begynder at passe på, hvad man spiser, drikker, bliver bange for at dyrke motion, går mindre ud og indskrænker i varierende omfang sit liv.

Ledsagesygdomme
Ca 25% af dem der lider af panikangst, udvikler sygdomsangst. Der er derfor hyppigt flere andre angstlidelser til stede samtidig. Depression og eventuelt misbrug er en risiko.

Behandling
Man kan behandle hypokondri ved hjælp af antidepressiv medicin (SSRI) eller ved hjælp af kognitiv adfærdsterapi. Man vil her fokusere på at forklare lidelsens karakter, vise hvordan angsten vedligeholdes og afdække de katastrofetanker, som bidrager til tilstanden. Man vil også træne folk i at holde op med hele tiden at føle efter i kroppen.

Litteratur
Ingvard Wilhelmsen: Hypokondri og Kognitiv Terapi. Munksgaard/Rosinante1998. (Udsolgt fra forlaget, men kan købes på norsk på Pax Forlag A/S, Oslo 1997)