KognitivTerapi.dk
angst kogntiv terapi stress ocd depression angst panikangst angstlidelser fobi socialangst kognitiv adfærdsterapi

Teorien bag Kognitiv Adfærdsterapi

I modsætning til andre former for psykoterapi er Kognitiv Adfærdsterapi mere fokuseret på aktuelle problemer her og nu, behandlingsforløbet er kort, og mere problemløsningsorienteret. At få løst problemerne er fokus. Derudover lærer man specifikke færdigheder, som man kan bruge i sit liv fremover. Disse færdigheder kan være at identificere urealistiske tanker, at kunne være sammen med andre på en bedre måde og ændre adfærd man er utilfreds med.

Den kognitive metode er baseret på, at den måde, vi oplever en situation på vil afgøre, hvilke følelser situationen fremkalder i os. Når vi har det svært, tænker vi ikke altid klart. Kognitiv Adfærdsterapi hjælper mennesker med at undersøge de problemer de har og hvordan de tænker i situationerne. Herefter lærer man at forholde sig mere realistisk og afklaret til situationerne og afprøve nye måder at handle på. Det gør, at man følelsesmæssigt har det bedre i mange dagligdags situationer.