Generaliseret angst

-bekymringsangst. 

Forekomst af generaliseret angst.
De færreste med generaliseret angst genkender det som angst. En hyppig klage hos lægen er, at man ikke kan falde i søvn. Lige så snart  man lægger hovedet på puden og der ikke er noget til at aflede én, begynder man at gennemgå hverdagens mange små ting og sager, som man føler mangler at blive ordnet. Og hvis alt  er på plads – da spekulerer man over hvad der kunne gå galt! Mange får ordineret sovepiller for at afhjælpe bekymringstanker og spekulationerne, som opleves tydeligst når man skal falde i søvn. 

De fleste med generaliseret angst får aldrig stillet diagnosen. Man regner med, at forekomsten af generaliseret angst er ca 3% i den vestlige verdens befolkning.

Mennesker med generaliseret angst har oftest haft det siden de helt unge år. 50% beretter om, at de har haft det siden barndommen.

Det skønnes, at ca. 3% af befolkningen i den vestlige verden lider af generaliseret angst. Lidelsen er hyppigst hos kvinder og synes at blusse op i perioder med stress – hvor ’stress’ skal ses i forhold til hvad den enkelte person oplever som stressende – det kan fx godt være en lang ferie uden noget at rive i!

Symptomer
Når man læser eller hører ordene: ’generaliseret angst’, vil mange tænke, at det må være en angstlidelse, hvor man er angst hele tiden. På en måde er det også sandt, men dét man plages af, når man har generaliseret angst, er bekymringstanker og uro i kroppen. Mange med generaliseret angst er bekymrede for, at de selv eller deres nærmeste skal blive syge eller komme ud for en ulykke. Man er bekymret for, om man skulle have overset noget i dagens løb, og forestiller sig alle mulige negative konsekvenser, såfremt der er det mindste, man ikke er sikker på er i orden.På en måde ligner sygdomsangst og generaliseret angst hinanden. Personer med sygdomsangst har blot fokus på et mindre delområde af hvad man bekymre sig over: kroppens fysiske tilstand. Ved generaliseret angst er der frit spil – alle livets områder er nogen man spekulerer over: økonomi, andres sundhed, egen sundhed, bolig, transport m.m. 

Man stiller diagnosen generaliseret angst udfra følgende kriterier:

  • Mindst 6 måneder med bekymring, almen ængstelse og anspændthed
  • Mindst 4 angst-spændingssymptomer, heraf mindst et ’autonomt’

Autonomt
Hjertebanken eller hurtig puls, sveden, rysten, mundtørhed.

Fra bryst og mave
Fornemmelse af åndenød, kvælningsfornemmelse, trykken eller smerte i brystet, kvalme og uro i maven.

Psykiske
Svimmelhed eller ørhed, uvirkelighedsfølelse, frygt for at blive sindssyg, dødsangst.

Almene
Varme- eller kuldefølelse, dødheds- eller sovende fornemmelser i arme/ben.

Spændingsfølelse
Muskelspænding eller muskelsmerte, rastløshed, vanskelighed ved at slappe af, psykisk spændingsfølelse, følelse af synkebesvær.

Uspecifikke symptomer
Tendens til sammenfaren, koncentrationsbesvær, irritabilitet, besvær med at falde i søvn.

Mange af de symptomer der er nævnt i denne liste er fælles med de andre angstlidelser. Det der er specielt ved generaliseret angstlidelse er, at ens angst skyldes uhensigtsmæssig bekymring, og at bekymringen har taget sådan overhånd, at man føler sit liv væsentligt belastet. Der er altså tale om at forsøge at kontrollere sin bekymring, fordi man er bange for at den skal besætte en mere og mere.

I kroppen kan føles en konstant ’murrende’ anspændthed og uro. De fleste kan aflede sig fra den ved at være optaget på arbejde eller med aktiviteter, men så snart man skal slappe af, ikke er i gang med noget, så mærker man sin uro og anspændthed tydeligere. Træthed medfører koncentrationsbesvær.

Hos børn kan lidelsen vise sig ved at barnet i kan falde i søvn, hyppigt har behov for at blive beroliget og har  tilbagevendende kropslige symptomer: fx ‘ondt i maven’ uden forklarlig årsag. 

Reaktioner
Nogle forsøger at løse problemet ved at være konstant i aktivitet, dels for at undgå den ubehagelige følelse af uro i maven, dels for at blive så udmattet, at det er nemmere at falde i søvn om aftenen. Andre drikker nogle genstande, når de kommer hjem fra arbejde for at ’falde ned’ eller drikker inden de skal i seng, for at kunne falde i søvn.

Tendensen til at spekulere og bekymre sig er også tit noget en forælder har lidt af. Det kan derfor være noget man har med sig – til en vis grad genetisk.

Lidelsen er kronisk, men veksler gennem livet i intensitet og forværres typisk i stressede perioder. Kropslige klager er følelse af træthed, anspændthed, dårlig nattesøvn, hovedpine m.m.

Ledsagesygdomme
Det er almindeligt at have flere angst på flere områder. I så fald vil mange af de symptomer, man har i kroppen være fælles for angstlidelserne. På en måde ligner sygdomsangst og generaliseret angst hinanden. Personer med sygdomsangst har blot fokus på et mindre delområde af hvad man bekymre sig over: ens egen krops fysiske tilstand. Ved generaliseret angst er der frit spil – alle livets områder er nogen man spekulerer over: økonomi, andres sundhed, egen sundhed, bolig, transport m.m. Man kan også døje med socialfobi, panikangst eller angst for transportmidler samtidig med, at man lider af generaliseret angst. Ved socialfobi har man også mange bekymringstanker. Ved socialfobi er bekymringerne koncentreret om at kroppen ikke må vise tegn til nervøsitet (fx rødmen),når man er i selskab med andre.
Nogle udvikler et overforbrug af beroligende piller, alkohol eller hash for at finde ro. Dette kan i visse tilfælde føre ud i egentlig misbrug.

Kronisk træthed og depression er hyppigt. Hvis der samtidig er smerter fx fra ryg eller led vil mange føle, at der må være noget fysisk galt med kroppen. Forhøjet blodtryk kan være et ledsagesymptom ved angstlidelsen.

Mange har både angstsymptomer og depressionssymptomer samtidig. Det kan gøre det svært at stille de rigtige diagnoser. Man skal spørge sig selv om, hvad der kom først: angstlidelsen eller depressionen? Det er meget almindeligt at udvikle en depressiv tilstand oveni i angstlidelsen, fordi man bliver modløs over, at man ikke får det bedre og har så meget at kæmpe med.

Behandling
Medicin mod depression kan hjælpe på generaliseret angst og mindske den kropslige anspændthed lidt. Medicinsk behandling er hjælpsomt – også fordi det giver overskud til at 
Med hensyn til psykologisk behandling foreligger der undersøgelser, der viser, at kognitiv adfærdsterapi kan bedre tilstanden.

Kognitiv Adfærdsterapi
Forskning viser, at man kan skelne mellem to slags bekymring ved generaliseret angst:

Type 1:
Bekymring over hændelser i omgivelser og over symptomer fra ens krop, f.eks. svimmelhed.
Type 2:
Bekymring over at man bekymrer sig. Dette benævnes også ’metakognition’ – det er tanken om tankerne.

Det er vigtigt, hvordan man tænker om sig selv, og hvordan man håndterer problemer. Menneskeheden har i høj grad overlevet indtil idag, fordi vi er gode til at planlægge og forberede os på hårde tider! Derfor er dét at bekymre sig en god strategi, så længe vi løser reelle problemer. Det er først hvis det tager overhånd og man bekymrer sig uden grund at man oplever bekymringer som en plage. Man kan selvfølgelig også bekymre sig meget – med god grund – nemlig hvis man har en masse problemer man ikke kan løse. Det er blot ikke det man forstår ved generaliseret angst – vi vil alle spekulere over reelle problemer indtil vi får løst dem eller accepteret forholdene som de er.

Dér hvor bekymring udløser sværere angst, er hvis man har negative tanker om bekymring og tænker det kan skade ens helbred at være så bekymret. Negative tanker er typisk: ”Hvis jeg ikke kontrollerer mine bekymringer, vil de kontrollere mig”; ”Jeg kan blive sindssyg af det”; ’Det er ikke normalt at være bekymret’. Den type tanker udløser stærk uro i kroppen.

Når man behandler generaliseret angst ved hjælp af kognitiv terapi ,vil man først afdække disse negative automatiske tankemønstre. Man vil afdække, hvad det er, der vedligeholder bekymringen og se på om det er realistiske velbegrundede tanker man har, eller om uro og tankerne skal forstås anderledes. 

Samtidig anvender man angstreducerende metoder såsom afspænding og rolig vejrtrækning (se fx animationer i app’en Panicrelief). Ofte kan man i løbet af nogle minutter få følelsen af åndenød, svimmelhed, kvalme, uvirkelighed og dødheds-fornemmelse/prikken i arme og ben til at forsvinde. Disse symptomer skyldes, at man trækker vejret for hurtigt og spænder når man er angst.

Litteratur:

Esben Hougaard: Kognitiv behandling af angst og panik. Dansk psykologisk forlag 1997.
Esben Hougaard, Raben Rosenberg, Thomas Nielsen (Red.): Angst og angstbehandling. Hans Reitzels Forlag 2002.

App: PanicRelief.dk