I psykiatrien modtager man mennesker til behandling og indlæggelse, som har været udsat for pludselige extreme belastninger. I akut opståede krisetilstande er det ikke usædvanligt at man kan komme i en psykisk tilstand, hvor man ikke ‘er sig selv’. En reaktion er fx at man kan fx dissociere og fremstå påfaldende, fordi man helt ignorerer hvad der lige er sket: Man smiler og taler som om alt er vel, selvom ‘verden er faldet sammen om ørene på én’.   Pludselig og exceptionelt voldsomme livsbegivenheder, som f.eks. voldtægt, overfald, naturkatastrofe, brand, voldsom skift i social position eller uventet død af partner eller barn er situationer hvor mange kan udvikle en akut stresstilstand.

Man kan nemt forveksle andre stresstilstande med akut stresstilstand, vhis man ikke kender diagnosekriterier for akut stress. Mange som har været belastet gennem længere tid, fx følt sig lukket ude af kolleger på arbejdet vil kunne opleve at få et panikanfald en dag. Men her er tale om en kronisk belastning af mere almindelig karakter – hvor man så udvikler panikangst fordi man ikke magter at være i den svære situation længere.

En akut stresstilstand kan vise sig ved forvirring, manglende orienteringssans, hukommelsestab, overaktivitet eller ’stivnen’ og ’lukken sig inde i sig selv’. Der kan være fysiske tegn som ved et panikanfald: hurtig puls, sved, rødmen. En akut stresstilstand udvikler sig som regel få minutter efter begivenheden, og kan vare et par timer op til nogle få dage.

Det kan være nødvendigt at opsøge en psykiatrisk skadestue ved sådanne tilstande.