Agorafobi

Udbredelse i befolkningen
En stor amerikansk befolkningsundersøgelse (The National Comorbidity Study) finder at ca. 6% i løbet af livet udvikler agorafobi. Der er generelt flere kvinder end mænd der har agorafobi. Mange får symptomerne i tidlig voksenalder.

Symptomer
Agorafobi er at have angst for at færdes alene uden for hjemmet. Angstfremkaldende situationer er ofte: Menneskemængder, supermarkeder, offentlige transportmidler såsom bus og tog m.m.

Agorafobi vil ofte være en følgelidelse til Panikangst og være startet med et panikanfald – som typisk opstår uden for hjemmet. Frygten for at opleve et sådant anfald igen, medfører at man begynder at blive bange på forhånd – alene tanken fremkalder ubehag og det er med til at ens frygt breder sig til flere og flere slags situationer der minder om den hvor man havde det første angstanfald. Mange har katastrofetanker om at kan ’falde om’ og vil være hjælpeløse uden blandt fremmede. Hjemmet opleves som en ’sikker’ og angstfri zone.

Reaktioner
Reaktionen er at undgå angstfremkaldende situationer. Der kan nemt opstå en negativ spiral, hvor man isolerer sig mere og mere i hjemmet, hvilket er med til at forstærke angsten, de få gange man kommer ud.

Ledsagetilstande

  • Panikanfald er ofte udløsende for, at agorafobi opstår.
  • Misbrug og depression kan opstå i forløbet.
  • Tvangssymptomer kan være til stede.
  • Hypersensible sanser: lyd/lys/lugt-følsomhed kan medføre at man lettere end andre oplever ubehagelige sansepåvirkninger der er med til fremkalde ubehaget i kroppen og kan forklare en del af hvorfor man har det dårligt i specielle situationer.

 Isolationen kan blive socialt invaliderende, hvis man ikke kan passe sine studier, sit arbejde, venner og familie.

Behandling
Uden behandling bliver agorafobi ofte kronisk, sværhedsgraden af symptomerne kan svinge og i perioder være mindre fremtrædende.

Mange kan opleve sig symptomfri, hvis de fuldstændig undgår at udsætte sig for angstfremkaldende situationer. Her er det vigtigt at undersøge, i hvor høj grad man har indskrænket sin livsudfoldelse, hvis man skal have et reelt billede af lidelsens sværhedsgrad.

Agorafobi kan afhjælpes med afdækning af præcis hvad det er man oplever i de situationer man oplever ubehag/angst i. Hvis én delårsag er, at man er sansemæssigt hypersensibel vil man få en mere realistisk forklaring på ubehaget og sammen med psykologisk behandling i form af kognitiv adfærdsterapi kan man arbejde med at tolerere situationerne igen.

Man undersøger hvilke tanker, det er der opstår i relation til angsten. Det er vigtigt at få klarlagt, hvad den reelle risiko er for fx at ’falde om’ på gaden. Typisk har man aldrig prøvet at falde om, men man overvældes af katastrofetanker om, at det sker, når man mærker angstsymptomer i kroppen. Selvom man har haft angstanfald hundredvis af gange, er man altså aldrig faldet om. Dvs. at den reelle risiko for at falde om er ganske få promille, men den angstramte føler det som om, der er en stor risiko for at besvime/falde om.

Ved at introducere mere realistiske tanker vil angsten mindskes: Angst i sig selv er ikke farligt. Det føles SOM OM det er farligt – men det ER ikke farligt. Hvis der ikke er reel fare, er angst blot en ubehagelig følelse, der ledsages af en række symptomer man kan mærke i sin krop. Andre kan sjældent se på en, at man har angst. Angsten går jo over igen.

Det vil  være realistisk at sige til sig selv, når man begynder at mærke angst: ”Nu kommer angsten, jeg kender den, jeg har prøvet det mange gange før og det går altid over. Angsten er ikke farlig, jeg skal bare lade den passere, om lidt er det overstået”. Det gælder derfor om at holde fast i realistiske tanker, så man ikke udvikler ’angst for angsten’.

Når man nøje har fundet frem til de mere realistiske tanker, der passer personligt til en, kan man begynde at tillade kroppen at mærke ubehag uden at blive bange for det, når man er i en situation uden for hjemmet. Sammen med realistiske tanker og accept af at ens krop reagerer vil man kunne lade ubehag/angst komme og bare lade det ’glide igennem én’.

Mange mennesker har fået at vide, at de skal træne sig i at gå ud selvom de er angste. Det hjælper imidlertid ikke, hvis man blot fortsat har katastrofetanker. Så forbliver angsten lige stærk hver gang man går ud. Det er derfor vigtigt at få hjælp til ens katastrofetanker før man begynder at træne ude, hvor man plejer at få angstanfald.

Medicinsk behandling med den type medicin der kaldes SSRI har ofte en hvis effekt på angstsymptomer. Nogle gange vil det være hensigtsmæssigt at starte med medicin samtidig med kognitiv adfærdsterapi. Du kan søge rådgivning og behandling hos din praktiserende læge.